Annonse3
Annonse3
Annonse3
Danmarks største leverandør af turistkort!
InfoKart

Turistkort over Hillerød 2014

KarrtypeTourist map – City map – Touristische Karte – Stadtplan, Hillerød 2014
Publiceret lørdag, 1 november, 2014 11:17 af | Kategori: Bykort

Hillerød er en by og købstad med 31.181 indbyggere (2014), beliggende centralt i Nordsjælland. Den er administrativt hovedsæde for Region Hovedstaden og tredjestørste by i denne del af Sjælland efter København, og Helsingør.

Historie

Byen opstod omkring den gamle gård Hillerødsholm (Hylderødsholm, jf. hyldetræet på det senere byvåben), som var ejet af Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Gården lå ved middelalderlandsbyen Hilderød (Hildes rydning), der menes at stamme fra 1200-tallet. Frederik 2. overtog imidlertid Hillerødsholmgårdens jorde og byggede i stedet Frederiksborg Slot, som hans søn Christian 4. senere ud- og ombyggede. Frederik 2. gjorde mange tiltag for at gøre byen til egnens handelscentrum.

Byen fik formentlig aldrig formel status som købstad, men havde det reelt – ikke mindst på grund af kongehusets store tilknytning til Frederiksborg Slot.

Byen blev hjemsøgt af flere store bybrande, først i 1692 og 1698, igen i 1733 og sidst i 1834. Sammen med nedrivninger af gamle huse i løbet af anden halvdel af det 20. århundrede betyder det at der kun er meget få historiske huse tilbage i byen. Den gamle provinsbys udseende kan dog stadig opleves i den ene side af Bakkegade, og i området omkring Nyhuse.

Under industrialiseringen var det især Nordstensfabrikkerne i Hillerøds centrum, der blev byens livsnerve.

Byen oplever i disse år en eksplosiv stigning i både bolig- og erhvervsbyggeri. Flere hundrede nye boliger skyder op overalt i Hillerød, men især i de nye boligområder i Sophienborgkvarteret og Ullerødbyen, som begge ligger i Hillerød Vest.

Frederiksborg var et alternativt navn for byen indtil omkring 1910. Det fremgår bl.a. af gamle poststempler.

Geografi

Byen set fra luften former sig som et Y. Med en vestlig, østlig og sydlig del. Mod nord og øst er byen primært omgivet af skovene Lille og Store Dyrehave, Gribskov samt Stenholtsvang. Mod syd og vest er byen primært omgivet af marker.

Slotshaven i Hillerød centrum ligger i læ af Skansebakken, som er Hillerøds højeste punkt (80 meter over havets overflade), der hæver sig helt fra centrum ud mod øst, og skaber udsigt til både Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot. Fra den fredede bakketop, i den østlige ende af Skansebakken, er der i klart vejr tilmed udsigt til Kullen (i Sverige) og Esrum Sø mod nord, og Øresund og bakken foran Helsingør mod øst.

Handel og erhverv[redigér | redigér wikikode]

Byen er desuden et industrielt centrum i omegnen og har gode indkøbsfaciliteter, primært i form af gågader (Helsingørsgade og Slotsgade, samt Hillerød Torv) og butikscentre ved navn Slotsarkaderne (udvidet 2007), Gallerierne og Herluf Trolles Torv (under opførelse). Samtidig er nye centerprojekter på Munkeengen og ved Stauns Hjørne, i centrum, i støbeskeen.

I den sydvestlige del af byen finder man Hillerøds erhvervslivs tre sværvægtere; Novo Nordisk, Foss og Biogen. Af andre store arbejdspladser kan nævnes ATP og Hillerød Hospital, som med mere end 3.500 ansatte er Nordsjællands største arbejdsplads.

Kulturliv

Hillerød omkring 1900

Hillerød huser et rigt kulturliv både inden for sport, kunst og musik mv.

Inden for kunst og musik er det især amatørkunstnerne, der gør sig gældende i de nyopførte faciliteter bag Hillerød Bibliotek, men fra tid til anden gæster både nationale og internationale stjerner byen og optræder som regel i enten Støberihallen eller i det netop udbyggede (2006) Frederiksborgcenteret, der også huser store messer og konferencer.

Et nyt kulturhus-projekt kaldet Titaniumsslottet har også været til debat.

Hillerøds kulturhistoriske museum, Folkemuseet blev stiftet i 1923 som Nordsjællandsk Folkemuseum. Museet har fire afdelinger: Elværket – Frederiksgade 11 (særudstillinger & administration), Hillerød Bymuseum (byens historie og grafisk museum), Husmandsstedet ved Sophienborg (frilandsmuseum) og Æbelholt Kloster.

På sportssiden kan Nordsjælland Håndbold, fremhæves som i 2006 rykkede op i håndboldligaen. Også Hillerød Badmintonklub har fostret spillere til eliten – bl.a. verdensmesteren Peter Rasmussen.

Men Hillerød huser herudover alle tænkelige sportsklubber lige fra tennis, bordtennis, amerikansk fodbold, basketball, svømning, petanque, osv.

Endvidere huser byen en række fodboldklubber: Kongens Vænge Boldklub, Hillerød GI (Morten Wieghorst, Jesper Beck og Jeppe Curth), Frederiksborg IF, Ålholm IF og Brødeskov IF.

Visse initiativtagere har luftet ideer om et nyt stadionprojekt, der skulle lokke FC Nordsjælland til byen, hvilket igen ville skaffe topfodbold byen – hvilket der ikke har været siden HGI’s kvinder rykkede ud af kvindeligaen.

Det nuværende Hillerød Stadion rummer 10.000 ståpladser og er både fodbold- og atletikstadion. Stadionet ligger i byens vestlige del.

Byen har to biografer. En Nordisk Film-biograf på Ndr. Jernbanevej med fem sale kaldet BioCity Hillerød og Café Slotsbio, Nordsjællands Art Cinema, på Frederiksværksgade med én sal og som mere viser nicheforestillinger. To biografer er nedlagt; der var Kosmorama i Slotsgade samt Bio Torvet.

Af kendte musikere kan der blandt andet nævnes rapperen Jokeren.

Seværdigheder og turisme

I bymidten finder man seværdigheden Frederiksborg Slot, hvor danske konger blev kronet i årene mellem 1671 og 1840. Frederiksborg Slot er kåret til en af Danmarks ni største turistatattraktioner og besøges hver uge af tusindvis af turister.

I byens vestlige udkant findes Æbelholt Klosterruin. Hvert år afholdes Æbelholt Klostermarked ved Klosterruinen i midten af juni i anledning af munken Sankt Wilhelms festdag den 16. juni.

Hillerød Bymuseum findes i Frederiksborg Slotshave og viser Hillerød bys historie fra middelalderen til i dag. Museet indeholder også et grafisk museum, der arbejder hver onsdag. Hillerød Bymuseum er åbent maj til oktober.

Uddannelse

Også på uddannelsesområdet er Hillerød centrum for mange af omegnens elever og studerende. Af uddannelsesinstitutioner kan bl.a. nævnes: Professionshøjskolen Metropol – Metropolitan University College, Frederiksborg Gymnasium og HF, Handelsskolen København Nord, Erhvervsakademiet Nordsjælland, Erhvervsskolen Nordsjælland, Laborantskolen (en del af Cphbusiness), pædagogseminarium (en del af Professionshøjskolen UCC), HF & CUV Nordsjælland og Pharmakon.

Af kommuneskoler findes der i Hillerød: Skanseskolen, Grønnevang Skole, Frederiksborg Byskole, Hillerødsholmskolen, Ålholmskolen, Sophienborgskolen, 10. Klasseskolen (HUC), Alsønderup Skole og Brødeskov Skole. Kulsvierskolen, Skanseskolen og Nødebo Skole bliver slået sammen i 2011 – 2012, skolerne kommer så til at hedde Grønnevangskolen.

Af privatskoler findes der i Hillerød: Marie Mørks Skole, Hillerød Lille Skole, Kontiki-skolen, Den altenative Skole og Johannesskolen.

Infrastruktur

Hillerød er også trafikalt centrum for en stor del af Nordsjællands trafik. Hillerød Station betjener flere toglinjer mod København, Frederiksværk, Gilleleje, Tisvildeleje og Helsingør, samt et utal af buslinjer, der forgrener sig ud i hele Nordsjælland.

Kirker og sogne

Den mest kendte kirke i Hillerød er Frederiksborg Slotskirke, hvor Prins Joachim og Alexandra Manley blev viet i november 1995. Hillerøds kirker har haft en omskiftelig tilværelse. I lange perioder har byen måttet nøjes med Slotskirken som sognekirke[3], men i nutiden er der fire kirker med tilhørende sogne: Grønnevang Kirke, Præstevang Kirke, Ullerød Kirke og Hillerød Kirke; herudover findes en del frikirker som f.eks. Frikirken Hillerød.

I Hillerød findes der også en katolsk kirke ved navn Sankt Vilhelms Kirke.

Info hentet fra Wikipedia.no

bestille kort
Telefon
Samarbejdsaftaler med turistbureau
Telefon
Kort i stort format
Telefon
Vi tager alle ordrer af tryksager
Telefon
Spesialtegninger af bygninger eller byer
© Copyright på alle kart, IMAP AS 2001 - Norge Kartene kan ikke brukes uten tillatelse fra IMAP AS. Brutt på dette medfører straffeansvar. Design av Genc Media
RSS-feed